Behandlingen varer ca. 50 min.
Indledningsvis tager vi en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj.
Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur, zonetryk og ledfrigørelse. i behandlingen arbejder vi med den dybe vejrtrækning, som sammen med behandlingen får dit nervesystem til at falde til ro.
Behandlingen kan bruges til fysiske smerter som dårlig ryg, piskesmæld, musearm, skulder, hofte og knæproblemer, men absolut også til psykiske lidelser som stress, depression og angst.
Kropsterapien tager ikke kun fat på de fysiske smerter, der bliver også løsnet op for sindet, så du føler dig let i både krop og sjæl. Mange beskriver følelsen som om de mere plads i kroppen.
Tillid er vigtigt, og er noget jeg gør meget for at skabe i behandlingen.
Én behandling koster kr. 700,-
Køb et klippekort og spar penge:
- 5 behandlinger til kr. 3100,- (spar 400,-)
Det kan variere meget, hvad den enkelte har brug for. En forstuvet ankel kan løsnes på 1 behandling, hvorimod et barndomstraume kan tage flere år at tage hul på. Det er også afgørende, hvor meget du selv er parat til at gøre. Du er velkommen til at kontakte mig for at snakke om, hvad jeg kan gøre for dig.
Det vigtigste, du selv kan gøre, er at være opmærksom på, hvad du mærker og føler. Skriv det gerne ned, hvis du oplever et skift i humøret eller muskulaturen. På den måde kan du blive bevidst om, hvordan samspillet mellem din krop og psyke er, og på indflydelsen fra eventuelle udefrakommende input.
Jeg anbefaler behandlinger med 1-3 ugers mellemrum. Efter en behandling arbejder kroppen videre med de processer, der er blevet sat igang på briksen. Den skal derfor have tid til at hele og restituere før en ny proces sættes igang. Har du selv en fornemmelse af, at der skal gå mere eller mindre tid mellem behandlingerne, er det helt fint.
Reaktionen på en behandling er forskellig fra person til person, og fra behandling til behandling. Du kan nogle gange opleve kroppen føles tung og afslappet, og andre gange let og fuld af energi. Ligledes kan du opleve, at følelserne kan blive påvirket, fx. let irritable eller mere nærværende.