Er du nysgerrig på kropsterapi, eller måske hvordan du kan hjælpe dig selv, så tjek om der er noget på bloggen der interessere dig.
- Der er en masse selvhjælpstricks i videoerne!
BONEBROTH
Elsker det ord, det lyder sejt. Det er i alt sin enkelt hed en boullion kogt på ben.
Det der sker når man langtidskoger suppe på ben er, at man får et koncentrat af alle de gode næringsstoffer.
I ben og brusk findes der nogle meget helende og gavnlige stoffer. Disse stoffer er blandt andet kollagen, prolin, glycin, gelatine og glutamin. Når man langtidssimrer ben og knogler, frigør man disse stoffer og får det i koncentreret form.
Her er 4 gode grunde til at drikke bonebroth
1. Helende på tarmsystemet
Ved regelmæssigt at drikke bonebroth eller bruge det i opskrifter, kan man fremme en sund tarm og reducere inflammation. Kollagen, glycin og gelatine er de vigtige spillere her.
Gelatine styrker tarmene, tarmslimhinden og kan bekæmpe fødevaresensitivitet (fx overfor gluten- og mejeriprodukter). Broth hjælper med at øge vækst af probiotika (gode bakterier) i tarmen og støtter sunde inflammationsniveauer i fordøjelseskanalen.
Bonebroth er let fordøjeligt og beroligende for fordøjelsessystemet.
Kollagen er en vigtig spiller til at forbedre fordøjelsen og tarmenes sundhed. Det hjælper med at danne bindevæv og med tætne og genopbygge tarmslimhinden, så madpartikler, større molekyler og giftstoffer holdes inde i tarmene, hvor de hører til, og ikke slipper ud i blodbanen, hvor de skaber inflammationer.
Tilstanden hvor tarmene bliver utætte er kendt som Leaky gut. Flere studier peger på at man kan forbedre/afhjælpe flere kroniske inflamatoriske lidelser som eks leddegigt, eksem, psoriasis, muskelsmerter, Morbus Crohn, Sclerose ved at forbedre dine tarmes sundhed. Du kan læse om leaky gut her https://sund-forskning.dk/artikler/utaet-tarm-leaky-gut/
Udover at hjælpe med at hele tarmslimhinden hjælper kollagen også med vandoptagelse inde i tarmene, så tingene kan bevæge sig mere let ud af kroppen.
Disse tarmhelende egenskaber er også med til at styrke og støtte immunforsvaret og gendanne en sund inflammationsrespons.
2. Afgifter
Glycin, kalium og kollagen er effektivt til at afgifte kroppen. Glycin hjælper med at minimere skader på leveren, fra fremmede stoffer, toksiner, alkohol og lignende.
Bonebroth indeholder svovl og glutathion, som mindsker oxidativt stress. Glutathion hjælper med at eliminere fedtopløselige stoffer, især tungmetaller som kviksølv og bly.
Broth er en af de bedste kilder til naturligt kollagen, proteinet findes kun i animalske knogler, hud, brusk, ledbånd, sener og knoglemarv. Med alderen producerer vi selv mindre kollagen og vores hud og led bliver dermed tyndere, svagere og mindre fleksible.
4. Naturligt protein tilskud
Hjemmelavet broth indeholder desuden alle de essentielle aminosyrer og masser af protein. Hvis du træner og tager protein tilskud i pulver form kan de ved at drikke bonebroth få det uden kemi og det er nemt for kroppen at optage.
Her er en opskrift du kan gå i krig med:
Sådan gør du: Det hele i en gryde. Lad det småsimre efter de vejledende kogetider herunder.
Skum toppen af. Tag skrog og grøntsager op. Hæld boullionen på flaske. Du kan evt fryse halvdelen.
Vejledene Kogetider:
Kylling/gås/Kalkun 8-24 timer. Jo længere jo bedre efter min mening
Okse/kalv/gris/lam 12-72 timer
Fiskeben 4-24 timer
Holdbarhed ca 10 dage i køleskab. 1 år på frost
Her om vinteren kan jeg godt lide at drikke det varmt som en lille portion suppe. Ellers putter jeg det i smoothies (bare rolig det smager ikke grimt.) Det kan også give god smag til eks kødsovs eller sammenkogte retter.
GOD FORNØJELSE